javascript, react, vue, angular, ember, backbone

React har klart bedst fat i udviklerne

Kilde 12-03-17 ~2 minutters læsning · 259 ord

React er den ubestridte vinder, når det gælder om at vinde hjerter og hjerner hos verdens frontend-udviklere. 53 pct. har brugt frontend frameworket, der er udviklet af Facebook, og «ville bruge det igen. Dermed kommer React ind på en klar førsteplads i 2016-undersøgelsen af javascript frontend frameworks fra State Of JavaScript, som 9307 udviklere har bidraget til.

På andenpladsen følger Angular 1, som 30 pct. har brugt og ville vælge igen. Her skæmmes opbakningen dog af, at endnu flere, 34 pct., også har brugt Angular 1, men ikke ønsker at bruge det igen. Derefter kommer efterfølgeren Angular 2, som 13 pct. har brugt og erklærer at ville bruge igen, mens andre 7 pct. ikke ønsker at bruge Angular 2 mere.

Til sammenligning er det kun 5 pct., der har prøvet React og fundet den for let. Men måler man tilfredsheden på denne måde, er det Vue, som scorer højest. Kun 1 pct. er blevet skuffet efter at have prøvet Vue, mens 10 pct. har prøvet Vue og vil fortsætte med at bruge det forholdsvis nye frontend framework.

Mens React-lejren således er klart den største, så ser kampen om de resterende udviklere, der endnu ikke har bestemt sig, mere lige ud. 36 pct. tilkendegiver, at de har lyst til at lære Angular 2. Men Vue og React følger lige efter med henholdsvis 33 og 32 pct.

Konklusionen hos dem, der har lavet undersøgelsen, er, at React og Vue ligger i en klasse for sig, mens Angular 2 er lidt af en ubekendt. Angular 1, Ember, and Backbone kommer langt bagefter.