Metadata, markdown, yaml, wordpress, middleman, indesign, word

Forlag skifter til statiske sider og markdown

Kilde 01-03-17 ~3 minutters læsning · 442 ord

Digital Publishing team ved Getty Publications er måske et af de første eksempler i verden på, at et forlag er gået over til at skriver bøger i markdown og publicere dem ved hjælp af statiske side generatorer.

Pionerprojektet var produktionen af fagbogen Ancient Terracottas, som også findes i form af et online katalog.

Alle tekst er oprindeligt skrevet i Word. Men herfra blev de flyttet til markdown, mens alle metadata om teksterne ligger på dokumenterne i YAML-format. Konverteringen til web foregår med den statiske side generator Middleman.

Erfaringerne har været gode, lyder det fra Eric Gardner, udvikler hos Getty Publications, i et interview med franskmanden Antoine Fauchié 1.

Udvikleren fortæller, at forlaget i første omgang overvejede at lave værket på mere traditionel vis med et CMS. Dette havde forlaget tidligere prøvet, men det var blevet besværligt at vedligeholde med årene.

Derfor besluttede Eric Gardner sig for at kikke nærmere på de statiske web generatorer, og det endte med at blive den vej, som det Los Angeles-baserede forlag valgte.

Målsætningen med det nye system er ifølge udvikleren følgende: 1. Forlagets arbejde skal være tilgængeligt så længe som muligt. Teknologier ændrer sig hele tiden, men akademiske udgivelser er en langstrakt proces. Derfor skal der være sikkerhed for, at alt indholdet også findes, der hvor det er placeret, om f.eks. to år. Og det er der med statiske side generatorer. Navnet siger det næsten selv. Skulle der endda ske noget med de genererede html-filer, eksisterer de bagved liggende tekster til evig tid.

  1. Apple og Adobe har nogle lækre værktøjer, som man også kunne have valgt at bruge. Men forlaget ønsker ikke at være afhængighed af leverandørerne. Og hvis supporten stopper på et produkt, så er forlagets arbejde reelt tabt. Getty Publications ønsker at have fat i den lange end, og her mener man, at kun open-source kan sikre, at kontrollen bliver på forlagets hænder.

  2. Web-designet skal være super smart. Men det er ikke noget problem, selv om ordet «statisk» kan lyde lidt gumpetungt. Erfaringen hos forlaget er,at statiske side generatorer kan levere både design og typografi i høj kvalitet.

Tilbage står skiftet fra at skrive i en tekstbehanlder til at skrive tekst i markdown. Men det har ikke været noget problem. Der er i virkeligheden meget lille forskel på at arbejde på de to måder, lyder erfaringen.

Eric Gardner vil ikke gå så langt som at sige, at markdown og en statisk side generator kan erstatte Word + InDesign. Men han mener, at det snerper derhenad. Og så gyser han ved tanken om, hvordan det vil være at trække den rene tekst ud af InDesign-filer.


  1. Den originale artikel på fransk kan læses her: https://jamstatic.fr/2017/01/23/produire-des-livres-avec-le-statique/